Oplæg og workshop med Erik Lemcke og Ditlev Nissen
Onsdag den 28. marts kl 19.30
Findes der reelle alternativer til vækstsamfundet? De fleste politikere mener nej. Heldigvis er der stadig flere, som er engageret i at finde nye veje for at omstille samfundet. De ønsker at skabe såvel økologisk balance som øget livskvalitet. Men for at gøre det, er en bevidsthedsmæssig ændring nødvendig.
Aftenen fokuserer på impulser til et nyt vækstbegreb, som i konkret handling kan omsættes til kulturelle, sociale og økonomiske kredsløb.
Ditlev tager udgangspunkt i erfaringer fra økosamfundsbevægelsen og dets bæredygtighedssyn. Erik tager udgangspunkt i Transition bevægelsens fokus på lokal omstilling af eksisterende byområder.
Ditlev Nissen er projektmager. Formand for Landsforeningen for Økosamfund. Uddannet tømrer og lærer. Demokrati- og konfliktkonsulent i Utopiske Horisonter/Involvering.Nu og underviser i Center for Konfliktløsning fra 1997 til 2009. Ditlev har været kursist på Ecovillage Design Education i Findhorn i 2007 og Sieben Linden i 2009.
Erik Lemcke er skulptør og har i 25 år arbejdet som proceskonsulent med udvikling af mennesker og organisationer med Social Økologiske metoder baseret på det antroprosofiske menneskebillede. Han er master i Socialt entreprenørskab fra RUC og er medinitiativtager til Transition eller Omstillings bevægelsen i Danmark.
Entre kr 80 (arbejdsløse, pensionister og studerende kr 60)

Download pdf af det nyeste program
