kulturhusindreby-logoDe fleste arrangementer holdes i
Kulturhus Indre By,
Charlotte Ammundsens Plads 3,
København K

Grundtvig & Steiner - to skoler, en tanke?


Foredrag af Uffe Jonas om Grundtvig & Steiner - to skoler, en tanke?


Onsdag den 2o. november, kl. 19.30. Kulturhus Indre By, Charlotte Ammundsens Plads, Kbh. K.

Umiddelbart ligner Grundtvig og Steiner et umage par. Den ene var folkelig og kirkelig landsfader, den anden åbenlyst esoterisk. De grundlagde to forskellige friskole-systemer, som har haft svært ved at forstå og kommunikere med hinanden.

Alligevel er der mange, der har kunnet fornemme et dybere slægtskab: De var begge to johannæiske kristne med dybe rødder i den hermetiske tradition. De var begge stærkt optagede af det førmoderne kaldæisk-ptolemæiskie virkelighedsbillede med himmelsfærerne og englerigerne. De var åndelige "realister", for så vidt som de hævdede, at åndelige bevidsthedstilstande ikke kun udspringer af de uerkendte dybder i den menneskelige psykologi, men også er et udtryk for virkelige møder med højere intelligensvæsener. Og endelig var de begge to pædagoger og grundlæggere af hver deres folkelige friskoletradition med vægt på udviklingen af menneskets åndelige og kreative sider. Man skulle derfor umiddelbart synes, at de to forskellige "skoler" burde have en hel del at tale med hinanden om. Spørgsmålet er så blot, om de hver især er i stand til at lytte?

Uffe Jonas er Grundtvigs-forsker og visdomselsker. Han har skrevet PhD om Grundtvigs visdomsbegreb.

Deltagergebyr: 80 kr. (Pensionister, arbejdsløse og studerende 60 kr.)

Besøg os på Facebook

facebook-frihedsforum

Hør mere fra os

* indicates required

Se tidligere nyhedsbreve.

Rudolf Steiner Citat

To truly know the world, look deeply within your own being;
to truly know yourself, take real interest in the world.

frihed2

Om Frihedsforum

Frihedsforum er et åbent netværk og samtaleforum, der belyser kultur- og samfundslivet udfra en spirituel impuls. Vi skaber møder mellem mennesker, der er optaget af indre og ydre udvikling.

frihedsforum-logo-medium