SEMINAR PÅ NORSK VED WINFRIED WALTHER
Lørdag den 16. september, kl. 10-15
Den, der følger Rudolf Steiners anvisninger i bogen, “Hvordan når man til erkendelse af de højere verdener”, arbejder på udviklingen af sit indre liv og på dannelsen af nye iagttagelsesorganer til at opleve højere verdener i fuld bevidsthed. Når man vil overskride tærskelen, anbefaler Steiner at man først skaber et åndeligt hjemsted, for at kunne orientere sig blandt de åndelige realiteter. Han har kaldt det “at bygge hytte”, men har ikke givet konkrete øvelser for det.
I dette seminar vil Winfried Walther på baggrund af mange års meditative erfaringer lede os gennem konkrete øvelser, så vi selv kan lære at bygge vores egen “hytte”. Med øvelsen kan vi skabe et beskyttende rum for udflugter til de sjæleligt-åndelige verdener. Desuden vil Winfried give anvisninger på, hvordan vi kan opnå kontakt til vores skytsengel.
Seminaret henvender sig til alle, som ønsker at komme videre på deres indre vej gennem øvelser tilpasset hverdagen.
Winfried Walther (f. 1951) har studeret litteratur, historie og statskundskab. Tidligere lærer ved en Rudolf Steiner-skole i Norge.
Seminaret afholdes på Rathsacksvej 30, 1862 Frederiksberg C
Entre: 250 kr. (150 kr. for arbejdsløse, pensionister og studerende).
Betal kontant eller med Mobilepay ved indgangen. Tilmeling er ikke nødvendig.
Det er muligt at aftale en privat konsultation af 1,5 times varighed med Winfried Walther for søndag, den 17. september mellem kl. 11 og 16 samt om formiddagen mandag, den 18. september.
Temaet kan være: Hvordan finder jeg en meditationsform, som kan bringe mig videre i min åndelige udvikling?
Aftale på forhånd kan ske ved at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller sende en sms til 0047 93441833.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.